Baggrund - Sørens Traktorservice
I 1994 startede jeg i lære som landbrugsmaskinmekaniker ved Rostrup Maskinforretning, hvor jeg fik en bred uddannelse inden for landbruget.
Jeg blev færdiguddannet i 1998, hvorefter jeg startede ved Scan-Agro A/S i Hadsund som servicemontør.
Efter 7 år i denne stilling blev jeg værkfører og teknisk servicechef for det landsdækkende forhandlernetværk af Lamborghini og Same traktorer. 1. januar 2008 startede jeg min egen virksomhed, ”Sørens Traktorservice”.
Efter 10 års specifikt arbejde med Same og Lamborghini samt løbende videreuddannelse har jeg opbygget en ekspertviden på disse traktorer. Jeg har udført service og vejledning på landsdækkende plan og har haft flere opgaver i udlandet på disse mærker.
"Sørens Traktorservice" føres fra min private bopæl i Ejstrup ved Terndrup. Her driver jeg et mindre landbrug med kødkvæg sammen med min hustru Britta og vores 4 børn.